Black November, Black Week - og Black Friday.
Udvalget af kampagnemuligheder er mange for de danske virksomheder - og hvad enten man har valgt en lang tilbudsperiode eller blot én enkelt dag, tyder analyser på, at årets udsalg bliver spækket med gode priser for de danske forbrugere.
Fyldte varelagre har måske allerede presset produktpriserne i bund for virksomhederne, og derfor er den kommende detailhøjtid en kærkommen mulighed for at få omsat varer - såvel online som i fysiske butikker.